Det er muligt at få SU mens du studerer i Canada. Når du har modtaget dit optagelsesbrev (letter of acceptance) fra det canadiske universitet, kan du kontakte SU-kontoret på dit uddannelsessted, som kan fortælle dig hvordan du får din SU med til udlandet. På nogle universiteter foregår det automatisk, mens du på andre selv skal ansøge på mitSU.dk.
Du kan desuden ansøge om et legat fra dit fakultet til at dække dine rejseudgifter. Du skal gerne ansøge ved fakultetet mindst et semester før du skal på udveksling.